My Taekwondo

Som mange af jer nok ved, har jeg en fortid bestående af en masse træning af kampsporten Taekwondo. Jeg startede til sporten i en alder af 6 år. Det var min far der meldte mig ind i klubben, sammen med ham og min storebror. Dengang synes jeg det var kedeligt og jeg ville egentlig hellere blive hjemme og lege med dukker eller hvad jeg nu ellers havde lyst til, som en lille pige har. Jeg var ikke klar over, hvilken betydning det skulle have for mig i mit senere liv. Som 11 årig, fik jeg det sorte bælte, kaldt “poom” for børn under 15 år. Det var på dette tidspunkt, at jeg fik øjnene op for kampdelen af sporten. Jeg begyndte at træne mig op til mit første stævne og der gik ikke længe inden, at min træner kunne se, at jeg havde et stort talent. I de første to år af min kamp karrierer, var jeg ubesejret i min vægtklasse. Jeg begyndte at få en følelse af, at jeg var god og det gav mig en selvtillid, som jeg kunne bruge i ringen. På dette tidspunkt, trænede jeg omkring 5 gange om ugen, så min kondi og teknik kunne udvikle mig optimalt i denne periode. Jeg husker tydeligt mit første Danmarksmesterskab, hvor jeg først skulle kvalificeres via. Sjællandsmesterskaberne. Jeg vandt min vægtklasse begge stævner og jeg fik tildelt titlen Danmarksmester i min vægtklasse. Det var et stort øjeblik i en alder af 14 år!

Da jeg fyldte 15 år, skulle jeg op i en ny klasse der hedder junior. Jeg var ikke længere i børne klassen mere, hvilket betød at jeg måtte sparke til hovedet i denne klasse. Det skulle vise sig, at blive en hård periode for mig. Jeg var ikke vant til, at der kom spark til hovedet og det havde jeg svært ved, at vænne mig til. Jeg følte mig ikke længere sikker, men tværtimod usikker og at jeg manglede kontrol. Jeg husker tydeligt en træning, hvor jeg kæmpede med min bror. Han pressede mig for hårdt, ved uafbrudt at gå efter hovedspark og det resulterede i, at jeg måtte gå grædende ud af træningen. Det tog mig næsten et halvt år, at tilvænne mig til denne nye form for kamptræning. Jeg var ikke længere ubesejret i min vægtklasse og det tog mig et år, at komme op på et højt niveau. Da mine teenage år for alvor ramte, var det svært for mig at bevare fuld fokus på min kamp karrierer. Pludselig var der så mange andre ting der var spændende, som drenge, fester og vennerne. Det var en hård tid og jeg havde mange diskussioner med min far. Jeg var så heldig, at min far blev ved med at presse på og gav mig motivation til at fortsætte. Jeg endte med at gå efter mit sidste mål; at blive Danmarksmester i Junior rækken.

[wpvideo 9VVR8M97]

Jeg vidste at det ville blive en hård kamp, eftersom at der var stor konkurrence i min vægtklasse. Jeg fik personlig træning af landsholdstræneren, samtidig med at jeg var underlagt en stram kostplan og et træningsprogram. Med stor fokus og koncentration, endte jeg med at vinde titlen som Danmarksmester for anden gang, i vægtklassen 49-52 kg. Med denne sejr, kunne jeg klappe mig selv på skulderen! Hvis jeg skal give et råd i forhold til konkurrencer og resultater, så vil jeg sige at det vigtigste punkt er, at sætte mål på sin vej. Det kan både være delmål, kortsigtede og langsigtede mål. Jeg oplevede selv, at det gav mig en utrolig motivation, at nå mine målsætninger. Det har givet mig en selvtillid og et selvværd, som jeg kan bruge og tage med i alt hvad jeg laver. Jeg har udviklet mig og set muligheder i situationer, jeg ikke troede var muligt. Jeg ønsker, at alle skal have lov til at føle den følelse jeg har fået lov at føle. “Intet er umuligt, for den som bærer viljen i hjertet”.