STOPPER JEG MED AT BLOGGE?

JEG ER OVERVÆLDET, TAK

Processed with VSCO with c1 preset

En kort status fra morgenstunden af. Jeg smiler, helt indefra. Jeg er overvældet over den positive respons der har været omkring min beslutning om, at fortsætte bloggen. Jeg havde taget en beslutning om, at lige meget udfaldet, så var beslutningen oprigtig indefra om at fortsætte – lige meget udfaldet og respons. Jeg tror det er derfor, at jeg er blevet ekstra rørt over jeres positive respons og søde beskeder. Det rører mig som menneske. Jeg tror på, at det vigtigste i livet er at være oprigtig over for det der er og ikke følge normerne eller hvad der burde være rigtigt at gøre. Jeg har haft brug for at mærke hvad jeg ville med bloggen og slippe “identiteten” i at være blogger – da jeg altid vil være Selina, med eller uden bloggen. At give slip i identiteter og se ting som det er – uden lag omkring, det er for mig ægte skønhed og det er DNA’et, mit fundament for bloggens eksistens.

I vil komme til at mærke et menneske, blottet for alt og klar til at dele ud af hvad mine øjne ser, indefra og ud. Og det jeg ser og mærker lige nu – det er dig på den anden side. Kan du også mærke det? Mærke hvordan alle lag er blevet skrallet af – og her sidder vi så, to mennesker og formidler en følelse sammen, en følelse der er så ægte, at den ikke kan blive brudt.

Den følelse vil jeg opretholde herinde og jeg håber du kan mærke den, lige så kraftigt som jeg kan..

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

STOPPER JEG MED AT BLOGGE?