BECOMING A MOM TO NOAH

Jeg føler mig beæret, lykkelig og heldig over, at du har lyst til at læse med. Hvis du er en af dem der tidligere har læst med, så vil jeg takke dig for at have været en del af min rejse og været med til at skabe incitament for, at jeg har lyst til at dele ud af mit personlige liv. Der er sket meget både i mit liv og på de sociale kanaler og jeg føler helt fra hjertet af, at der mangler et sted, hvor vi kan gå mere i dybden med sprog, billeder og fortællinger. Et sted hvor du som læser kan få lov at læse med og få hele historier, der er brugt tid på og lavet med det eneste henblik, at dele ud. Ikke at please eller tjene penge.

Jeg har en fornyet lyst til at dele ud af mit liv. Et vidunderligt sted som mor. Den definere mig og beriger mig hver eneste dag med kærlighed, omsorg, kærlighed og vidunderlige, mindeværdige stunder, som jeg vil dele herinde. Beretninger fra min nye tilværelse med Joachim og vores lille vidunderlige søn Noah. 🕊️

 

 

I min første beretning vil jeg dele ud af min fødsel og den første tid med en nyfødt. Jeg vil gerne have fokus på at fortælle hele historier og give jer et indblik i mit liv med troværdige historier og billeder, som kommer fra hjertet. Jeg ved at det giver mig værdi at fortælle om alt det der gør mit liv vidunderligt. Fyldt med mine følelser og få del i det gennem denne kanal. Jeg vil også bruge andre kanaler, men min blog vil være stedet hvor du kan få hele historien. Jeg er så stolt af den rejse jeg har været på de sidste år, turde give slip i gamle ting, der ikke længere gav mig værdi. Jeg har gået et år på en teaterskole, startet på læreruddannelsen, arbejdet med børn, mødt Joachim og fået vores lille mirakel. Det er vigtigt at lytte til sit hjertet og gå de veje i livet, som føles rigtige for os, hver især. Jeg har altid haft mange ting på tegnebrættet, men at blive mor har givet mig et nyt blik på min egen tilværelse og hvad jeg ønsker den skal bestå af. Jeg ønsker et liv, hvor jeg er selvstændig og kan planlægge min dag, dele ud af alt det der betyder noget for mig og bruge min stemme. Jeg elskede på mange måder at arbejde med børn, læse på en teaterskole og ikke mindst læse til lærer. Der skete et skift i mig, som vidste at jeg snart selv skulle være mor. Ikke være hundrede procent for andre og deres små vidunderlige små. Nej, mit helt eget. I takt med at min mave blev større, voksede min træng til at udvikle materiale selv, kigge på fremtiden og hvor jeg gerne vil være om 5 år.

Svaret endte hele tiden på at arbejde med det jeg gjorde engang og give slip i den sikre vej. Jeg har klare drømme for fremtiden og de starter med at dele ud af mit liv. Jeg vil gerne starte med at fortælle historien om min fødslen og det første tid efter med en nyfødt og hvordan jeg oplevede det helt store tema i livet, at blive mor. 🕊️

    

Min fødselsberetning 🕊️

Lørdag d. 22/04/23 på hans termin kom vores lille vidunder til verden. Mit vand gik kl. 19 om fredagen og lørdag kl. 17:21 kom han til verden. Der var mistanke om afføring i fostervandet, så vi fik lov at blive, trods jeg ikke var i aktiv fødsel endnu. I råd med jordmoderen blev valget, at få morfin henover natten for at få hvilet og om morgenen i samråd med en ny jordmoder, blev vi enige om, at give mig vestimulerende drop.

Det hele begyndte at tage fart om formiddagen, umiddelbart efter at jeg var i vand og kunne bevæge kroppen frit. Jeg havde egentlig hele tiden ønsket at føde i vand. Det var planen. Det var dejligt at mærke vandet og varmen der beroligede kroppen. Min krop skreg dog på, at komme tilbage til lattergassen og bevæge mig stående, da veerne var begyndt at tage til.

Den aktive fase startede kl. 12 om formiddagen og min pressefase gik i gang kl. 16. Han blev født kl. 17:21 og kom på mit bryst med det samme og jeg græd, og jeg græd.

Vi blev på Roskilde Sygehus i 3 nætter og fik fantastisk råd, støtte og omsorg til at få amningen op at køre og tale med alle jordmødrene, der havde været en del af min fødsel.

Især den ene af dem, der havde været med i den aktive fase og pressefasen kom og besøgte os og vi kunne ikke være mere taknemmelige.

Amningen var svær på hospitalet. Han fik klippet sit tungebånd af en dygtig børnelæge dagen efter fødslen og vi havde derefter en fantastisk oplevelse med amningen på hospitalet.

Første jordmoder besøg var i torsdags. Han vejede 3880 g, altså taget 250 g på på to dage efter vi kom hjem fra hospitalet, så amningen har været god ved ham. Jeg fik helt tåre i øjenene, af hvordan alt har udspillet sig. Vi fik ros, da det er helt normalt at babyer taber sig lidt i tiden efter.

Amningen er nu helt uden suttebrik, som vi tog af under amningen efter vi kom hjem i babyboblen.

Jeg vil meget gerne høre dig der læser med, hvis du er mor, hvordan du følte din fødsel gik og den første tid efter?

Mor rollen er noget ubeskriveligt, smukt.

🕊️

 

 

Tiden efter fødslen 🕊️

Da vi kom hjem fra hospitalet gik alle vågne timer med bleskift, amme og bare være med Noah. Alle de bleer! Amningen av! Ja, det kom bag på mig hvor fuldtidskrævende det er at amme og bleskift, hele dagen lang! Jeg var forberedt på at det skulle blive krævende og at Noah ville kræve alle vores vågne timer. Dog kan man blive overrasket når man stå i det. Med en ny krop, der gør ondt. Ondt af efterveerne der føltes så trættende for min krop og ikke mindst at amme siddende. Av, det kunne mærkes at der var noget der skulle hele. Trætheden ramte, mine bryster gjorde både ondt fordi de var spændte og fordi der var sår på min ene brystvorte. Det gjorde ondt og den amning som alle taler om kan være så svær. De har helt ret! Kroppen i sig selv tager meget energi på at komme sig og nu er den en ny krop. Indtil jeg selv fandt ro og gav mig tiden til at hele. Det hjalp at tænke som, at min krop er i en proces og den er et andet sted om en uge. Helt rigtigt og nu to måneder efter er jeg landet et godt sted i min krop.

 

 

Som nybagt mor, lærte jeg hurtigt, at der er det at blive mor er en ting/følelse for sig selv og det at blive forældre er en anden ting/følelse. Det er to og samme ting. Som forældre er vi et team og har fokus på Noah sammen og gør ting sammen, støtter hinanden og har hver vores hvor vi kan være powerforældreren. Da først amningen kom rigtig op at køre uden suttebrik (4 dage efter fødslen), så blev jeg hende der kunne trøste med mad og Joachim der kunne skifte ble og bære ham uden problemer. Jeg tabte alle kilo den første uge, så jeg var pænt svag i kroppen. Det at blive mor og den kontakt og følelse er en ting for sig selv og blive forældre kan være en følelse af at være et team. Et livslangt team, som har til formål at imødekomme alle Noahs behov på bedste og kærligste vis. At blive mor føles mere som et ansvar også at have alene i barslen, og en individ identitet for mit vedkommende. Hvilken mor vil jeg gerne være? Hvordan sætter jeg grænser? Hvordan fortæller jeg mine behov i det her? Hvornår skal jeg lade op? Og hvordan skal jeg lade op? Mange følelser omkring den helt igennem vidunderlige titel, at blive mor.

Dette sted vil være stedet, hvor jeg vil dele de mere uddybbende historier fra vores lille familieliv. Jeg elsker den start Noah har fået på livet og vores lille familieliv. Tak for at læse med og måske blive en del af min rejse herinde, som nybagt mor. 🕊️

NÅR KROPPEN SIGER FRA!

fd

Hej mine søde. Jeg håber i nyder jeres søndag! Jeg har for første gang i en lang periode givet mig selv lov til, at sove længe. Det var både tiltrængt og skræmmende hvor meget min krop havde brug for det. Jeg gik tidligt i seng og sov helt til kl. 2, hvilket jeg ikke har gjort i 100 år! Men jeg tror det har været en signal fra min krop om, at den ikke bare havde brug for søvn – men faktisk virkelig få sovet igennem. Husker du at give dig selv lov til, at give slip engang imellem og følge din krops signaler? :’)

Jeg har fundet et billede frem, som jeg tog en dag i sidste uge, hvor jeg var fyldt op med god energi! Jeg husker tydeligt hvor meget jeg havde arbejdet den dag. Arbejdet på, at få alt klar til Selinas Bodyguide gik online – og alligevel smilede jeg over hele femøren. Når jeg giver mig selv lov til, at arbejde og gøre de ting jeg tror på, så har jeg virkelig ikke nogen stopknap og det er både fantastisk og skræmmende på en gang. Derfor har jeg givet mig selv lov til, at have mig en HEL fridag på denne søndag – hvor jeg ellers de sidste weekender har siddet på mit kontor og arbejdet på at få mine kost- & træningsforløb klar til jer derude. Det har været alle sene arbejdsdage værd og jeg smiler over, at jeg langt om længe kan komme i gang med den virkelige del – nemlig at følge jeres rejse og de resultater mine forløb kan give jer og jeres kvindekroppe!

Jeg smiler og kan ikke vente med at følge jer! Er du en af dem der er startet på forløbet? Så vil jeg meget gerne høre hvordan dine første dage er gået med træningen og kostplanen? Hvis du vil dele din rejse, så hashtag #selinasbodyguide på Instagram og jeg vil følge hver enkel rejse og dele jeres resultater! Hold øje med @selinasbodyguide <3

JEG ER OVERVÆLDET, TAK

Processed with VSCO with c1 preset

En kort status fra morgenstunden af. Jeg smiler, helt indefra. Jeg er overvældet over den positive respons der har været omkring min beslutning om, at fortsætte bloggen. Jeg havde taget en beslutning om, at lige meget udfaldet, så var beslutningen oprigtig indefra om at fortsætte – lige meget udfaldet og respons. Jeg tror det er derfor, at jeg er blevet ekstra rørt over jeres positive respons og søde beskeder. Det rører mig som menneske. Jeg tror på, at det vigtigste i livet er at være oprigtig over for det der er og ikke følge normerne eller hvad der burde være rigtigt at gøre. Jeg har haft brug for at mærke hvad jeg ville med bloggen og slippe “identiteten” i at være blogger – da jeg altid vil være Selina, med eller uden bloggen. At give slip i identiteter og se ting som det er – uden lag omkring, det er for mig ægte skønhed og det er DNA’et, mit fundament for bloggens eksistens.

I vil komme til at mærke et menneske, blottet for alt og klar til at dele ud af hvad mine øjne ser, indefra og ud. Og det jeg ser og mærker lige nu – det er dig på den anden side. Kan du også mærke det? Mærke hvordan alle lag er blevet skrallet af – og her sidder vi så, to mennesker og formidler en følelse sammen, en følelse der er så ægte, at den ikke kan blive brudt.

Den følelse vil jeg opretholde herinde og jeg håber du kan mærke den, lige så kraftigt som jeg kan..

TRÆNING OG KOSTPLAN OPSTART

 photo pink1_zpsatydbnla.jpg photo pink_zpssjfd0bqx.jpg photo pink4_zps0awxszbk.jpg photo Billede 11-10-2015 13.04.21_zpsdp3wixly.jpg photo pink2_zpsusznfwug.jpg

Lifestyle challenge PART 2 // Trænings tights HER

Hej mine søde. Så er min træning for alvor gået i gang! I dag var min anden træning med min personlige træner Anna Ruspini, som har skræddersyet mit trænings- og kostprogram, som i kan læse mere om i første indlæg HER. Jeg tror mange af jer ved hvor svært det kan være at starte på nye rutiner og det er virkelig det jeg mærker nu, specielt med kosten. Jeg har altid haft mine egne (måske lidt specielle) spisevaner, såsom at jeg ELSKER kyllingepølser! Det har jeg vist nævnt et par gange;) Jeg tror gennemgående at jeg har nogle gode vaner jeg har dannet gennem min opvækst. Det er derfor ikke ingredienserne som kød og grøntsager jeg skal vænne mig til – men derimod mængden! Jeg er overrasket over hvor meget jeg egentlig må spise. Jeg har vænnet mig selv til at spise få måltider om dagen i de tider jeg har haft travlt, så derfor tror jeg det er sundt for mig at at få en kostplan og blive klogere på mig selv og min krop i forhold til mad, som også vil supplere min træning.

Min kostplan indeholder ca. 18-1900 kalorier om dagen, hvilket er målt ud fra mit ligevægtsindtag mm. Det er sværere end jeg troede, både forberedelserne i det (at stå op kl. 6:00 om morgenen og lave mad, 2 timer inden jeg møder) men også at vænne mig til den nye rutine. Men når det er sagt, så ved jeg at det er en sund forandring, som gør mig klogere på mig selv og min krop – og det er den største motivation for mig.

Det var lidt af min nuværende status i opstartsperioden. Jeg tror det kan være den sværeste del, da kroppen skal vænne og tilpasse sig nye vaner og rutiner, som både kræver fysisk og psykisk styrke og ikke mindst tålmodighed. Hvis der er nogle af jer der har oplevet samme tanker i opstartsfasen eller har nogle erfaringer der måske kan være gode at få med på vejen, så del dem gerne:) Jeg håber i vil fortsætte med at følge med. Det er en stor støtte i sig selv – will be continued <3 

PART 3 // FIT IN ONE MONTH

 photo mnc_zpsgf36ruvb.jpg

Det er en uge siden jeg delte part 2 af “fit på en måned”. Jeg har netop afsluttet uge 3 og vil derfor dele denne uges træningsprogram med jer. I påskedagene kan jeg mærke at udfordringen har været ekstra hård, men det er en kæmpe motivation, at jeg kan ane resultatet. Jeg er indstillet på, at den næste og sidste uge bliver den hårdeste mentalt, men jeg er SÅ tæt på målet, hvilket er en kæmpe motivation for at fuldføre udfordringen. Nedenfor deler jeg denne uges træningsprogram, som netop er afsluttet.

Uge 3 – Denne uge
Denne uge er vigtigt for, at udvikle musklerne på den rigtige måde. Her begynder mavemusklerne at syne for alvor, som i kan se på billedet. Væsken er tabt og musklerne er under intens udvikling. Jeg træner hver anden dag i denne uge og skifter mellem nedenstående træningsprogram og sidste uges træningsprogram – uge 2 HER. Træningstiden består af ca. 1 times varighed.

  • Opvarmning 10-15 minutter ved pulstræning på løbebåndet eller ski maskinen.
  • Opvarmning ved udstrækning for at undgå skader ca. 10 min).
  • 8 minutters abs workout (guide HER)eller effektive maveøvelser med bolde mm.
  • Squat med hopning (høj puls) repetition 8 x 3
  • Hoppe med vægt bold (jeg foretrækker 5 kg) op og ned i knæ 8 x 3
  • Planke 2 min. front med strakte arme
  • Planke 1½ min. højre side
  • Planke 1½ min. venstre side
  • Spiderman armbøjninger 10 x 2
  • Body Activation øvelser, som er min egen opfundet løsning. Find øvelsen HER. Alle ugens dage.
  • Udstrækning ca. 10 min


*Sidste uge af udfordringen kommer i næste uge.
Er nogle af jer der er hoppet med på udfordringen, så del det gerne! <3 Jeg har overvejet at lave et indlæg om kosten de sidste uger op til målet – er der stemning for det? indtil da kan i stille spørgsmål til kosten i indlægget her. Håber i stadig er med! Kys for nu <3