DET VIGTIGSTE FORHOLD VI HAR I LIVET ER TIL OS SELV!

BECOMING A MOM TO NOAH

Jeg føler mig beæret, lykkelig og heldig over, at du har lyst til at læse med. Hvis du er en af dem der tidligere har læst med, så vil jeg takke dig for at have været en del af min rejse og været med til at skabe incitament for, at jeg har lyst til at dele ud af mit personlige liv. Der er sket meget både i mit liv og på de sociale kanaler og jeg føler helt fra hjertet af, at der mangler et sted, hvor vi kan gå mere i dybden med sprog, billeder og fortællinger. Et sted hvor du som læser kan få lov at læse med og få hele historier, der er brugt tid på og lavet med det eneste henblik, at dele ud. Ikke at please eller tjene penge.

Jeg har en fornyet lyst til at dele ud af mit liv. Et vidunderligt sted som mor. Den definere mig og beriger mig hver eneste dag med kærlighed, omsorg, kærlighed og vidunderlige, mindeværdige stunder, som jeg vil dele herinde. Beretninger fra min nye tilværelse med Joachim og vores lille vidunderlige søn Noah. 🕊️

 

 

I min første beretning vil jeg dele ud af min fødsel og den første tid med en nyfødt. Jeg vil gerne have fokus på at fortælle hele historier og give jer et indblik i mit liv med troværdige historier og billeder, som kommer fra hjertet. Jeg ved at det giver mig værdi at fortælle om alt det der gør mit liv vidunderligt. Fyldt med mine følelser og få del i det gennem denne kanal. Jeg vil også bruge andre kanaler, men min blog vil være stedet hvor du kan få hele historien. Jeg er så stolt af den rejse jeg har været på de sidste år, turde give slip i gamle ting, der ikke længere gav mig værdi. Jeg har gået et år på en teaterskole, startet på læreruddannelsen, arbejdet med børn, mødt Joachim og fået vores lille mirakel. Det er vigtigt at lytte til sit hjertet og gå de veje i livet, som føles rigtige for os, hver især. Jeg har altid haft mange ting på tegnebrættet, men at blive mor har givet mig et nyt blik på min egen tilværelse og hvad jeg ønsker den skal bestå af. Jeg ønsker et liv, hvor jeg er selvstændig og kan planlægge min dag, dele ud af alt det der betyder noget for mig og bruge min stemme. Jeg elskede på mange måder at arbejde med børn, læse på en teaterskole og ikke mindst læse til lærer. Der skete et skift i mig, som vidste at jeg snart selv skulle være mor. Ikke være hundrede procent for andre og deres små vidunderlige små. Nej, mit helt eget. I takt med at min mave blev større, voksede min træng til at udvikle materiale selv, kigge på fremtiden og hvor jeg gerne vil være om 5 år.

Svaret endte hele tiden på at arbejde med det jeg gjorde engang og give slip i den sikre vej. Jeg har klare drømme for fremtiden og de starter med at dele ud af mit liv. Jeg vil gerne starte med at fortælle historien om min fødslen og det første tid efter med en nyfødt og hvordan jeg oplevede det helt store tema i livet, at blive mor. 🕊️

    

Min fødselsberetning 🕊️

Lørdag d. 22/04/23 på hans termin kom vores lille vidunder til verden. Mit vand gik kl. 19 om fredagen og lørdag kl. 17:21 kom han til verden. Der var mistanke om afføring i fostervandet, så vi fik lov at blive, trods jeg ikke var i aktiv fødsel endnu. I råd med jordmoderen blev valget, at få morfin henover natten for at få hvilet og om morgenen i samråd med en ny jordmoder, blev vi enige om, at give mig vestimulerende drop.

Det hele begyndte at tage fart om formiddagen, umiddelbart efter at jeg var i vand og kunne bevæge kroppen frit. Jeg havde egentlig hele tiden ønsket at føde i vand. Det var planen. Det var dejligt at mærke vandet og varmen der beroligede kroppen. Min krop skreg dog på, at komme tilbage til lattergassen og bevæge mig stående, da veerne var begyndt at tage til.

Den aktive fase startede kl. 12 om formiddagen og min pressefase gik i gang kl. 16. Han blev født kl. 17:21 og kom på mit bryst med det samme og jeg græd, og jeg græd.

Vi blev på Roskilde Sygehus i 3 nætter og fik fantastisk råd, støtte og omsorg til at få amningen op at køre og tale med alle jordmødrene, der havde været en del af min fødsel.

Især den ene af dem, der havde været med i den aktive fase og pressefasen kom og besøgte os og vi kunne ikke være mere taknemmelige.

Amningen var svær på hospitalet. Han fik klippet sit tungebånd af en dygtig børnelæge dagen efter fødslen og vi havde derefter en fantastisk oplevelse med amningen på hospitalet.

Første jordmoder besøg var i torsdags. Han vejede 3880 g, altså taget 250 g på på to dage efter vi kom hjem fra hospitalet, så amningen har været god ved ham. Jeg fik helt tåre i øjenene, af hvordan alt har udspillet sig. Vi fik ros, da det er helt normalt at babyer taber sig lidt i tiden efter.

Amningen er nu helt uden suttebrik, som vi tog af under amningen efter vi kom hjem i babyboblen.

Jeg vil meget gerne høre dig der læser med, hvis du er mor, hvordan du følte din fødsel gik og den første tid efter?

Mor rollen er noget ubeskriveligt, smukt.

🕊️

 

 

Tiden efter fødslen 🕊️

Da vi kom hjem fra hospitalet gik alle vågne timer med bleskift, amme og bare være med Noah. Alle de bleer! Amningen av! Ja, det kom bag på mig hvor fuldtidskrævende det er at amme og bleskift, hele dagen lang! Jeg var forberedt på at det skulle blive krævende og at Noah ville kræve alle vores vågne timer. Dog kan man blive overrasket når man stå i det. Med en ny krop, der gør ondt. Ondt af efterveerne der føltes så trættende for min krop og ikke mindst at amme siddende. Av, det kunne mærkes at der var noget der skulle hele. Trætheden ramte, mine bryster gjorde både ondt fordi de var spændte og fordi der var sår på min ene brystvorte. Det gjorde ondt og den amning som alle taler om kan være så svær. De har helt ret! Kroppen i sig selv tager meget energi på at komme sig og nu er den en ny krop. Indtil jeg selv fandt ro og gav mig tiden til at hele. Det hjalp at tænke som, at min krop er i en proces og den er et andet sted om en uge. Helt rigtigt og nu to måneder efter er jeg landet et godt sted i min krop.

 

 

Som nybagt mor, lærte jeg hurtigt, at der er det at blive mor er en ting/følelse for sig selv og det at blive forældre er en anden ting/følelse. Det er to og samme ting. Som forældre er vi et team og har fokus på Noah sammen og gør ting sammen, støtter hinanden og har hver vores hvor vi kan være powerforældreren. Da først amningen kom rigtig op at køre uden suttebrik (4 dage efter fødslen), så blev jeg hende der kunne trøste med mad og Joachim der kunne skifte ble og bære ham uden problemer. Jeg tabte alle kilo den første uge, så jeg var pænt svag i kroppen. Det at blive mor og den kontakt og følelse er en ting for sig selv og blive forældre kan være en følelse af at være et team. Et livslangt team, som har til formål at imødekomme alle Noahs behov på bedste og kærligste vis. At blive mor føles mere som et ansvar også at have alene i barslen, og en individ identitet for mit vedkommende. Hvilken mor vil jeg gerne være? Hvordan sætter jeg grænser? Hvordan fortæller jeg mine behov i det her? Hvornår skal jeg lade op? Og hvordan skal jeg lade op? Mange følelser omkring den helt igennem vidunderlige titel, at blive mor.

Dette sted vil være stedet, hvor jeg vil dele de mere uddybbende historier fra vores lille familieliv. Jeg elsker den start Noah har fået på livet og vores lille familieliv. Tak for at læse med og måske blive en del af min rejse herinde, som nybagt mor. 🕊️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

DET VIGTIGSTE FORHOLD VI HAR I LIVET ER TIL OS SELV!